Friday, July 04, 2008

Fra det socialdemokratiske elfenbenstårn...

Socialdemokraternes nuværende ledelse må være de mest verdensfjerne af slagsen i nyere tid, ganske imponerende i sig selv! Senest har Næstformanden, Nick Hækkerup, været ude med denne udtalelse om Dansk Folkeparti:

”Det er simpelthen et parti, som synes, at sorte mennesker skal ud af landet, og ikke er lige så meget værd som os,”

For det første er det faktuelt forkert at påstå, at DF opdeler mennesker i gode og dårlige baseret på hudfarve, altså at de er racister. Det i sig selv gør denne kommentar ganske ubehagelig.

Nu kan det jo sagtens være ganske opportunt for en politiker at modsige fakta, hvis ens vælgerskare også er uenig med selvsamme fakta. Og her kommer det verdensfjerne ind. Umiddelbart vil jeg vurdere, at kun de Radikales gennemsnitvælger, og slet ikke socialdemokraternes ditto, er enig i denne kommentar, hvorfor Nick Hækkerup intet vinder politisk ved sin udtalelse, snarer tværtimod!